Lærere til indskolingen på Ørestad Skole
Har du lyst til at blive en del af en engageret og kreativ indskoling på Ørestad Skole?
Vi søger to uddannede lærere, der kan undervise i matematik eller dansk.
Du bliver en del af et stærkt team sammen med dygtige og dedikerede kolleger, hvor samarbejde, kreativitet og trivsel er i højsædet.
Vi arbejder projektbaseret med skolens designhjul som pædagogisk grundlag og har en legende og eksperimenterende tilgang til undervisningen.
Vi tilbyder dig
- et fuldtidsjob i en spændende og udviklingsorienteret indskoling
- et tæt og velfungerende team, hvor fælles forberedelse og idéudvikling er en vigtig del af hverdagen
- et læringsmiljø med fokus på kreative og varierede undervisningsformer
- en plads i en personalegruppe med stærkt fællesskab og godt samarbejde
- en hverdag i moderne, inspirerende fysiske rammer i hjertet af Ørestad
Vi forventer, at du
- er uddannet lærer med linjefag eller kompetencer i matematik eller dansk
- evt. også kan undervise i natur og teknologi, musik, engelsk og/eller idræt
- brænder for eller er interesseret i at arbejde med ugeskemaer og eksperimenterende undervisning
- trives i tæt samarbejde med kolleger om planlægning og udvikling af undervisningsforløb
- har et positivt og løsningsorienteret mindset
- vil arbejde i overensstemmelse med skolens profil, designhjul og børnesyn
- har en anerkendende tilgang til børn, forældre og kolleger
- har erfaring med at skabe inkluderende læringsfællesskaber
Om Ørestad Skole
Ørestad Skole er en fuldt udbygget folkeskole med en virtuel-æstetisk profil. Vi har omkring 740 elever fordelt på 33 klasser fra 0.-9. årgang.
Skolens værdier bygger på fællesskab, tryghed, kreativitet og læring, og vi arbejder målrettet med at skabe de bedste betingelser for både elever og medarbejdere.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Ansættelse er fra den 1. august 2026.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om skolens profil, værdigrundlag og pædagogiske arbejde på vores hjemmeside: Skoleporten – Ørestad Skole
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Pia Jepsen på 3046 5642.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest mandag den 25. maj 2026
Samtaler forventes afholdt i uge 22 og 23.